Digital Koordinator
Mød første generation af de ‘Digitale Koordinatorer’
28/11/2017
Vis alle

Jobsøgning på speed

Coverbillede til Digitale Koordinatorer fra Succes Online

 

Sidste måned meldte jeg mig til kurset ”Bliv Digital Koordinator” arrangeret af Succes Online og Københavns Erhvervshus. Efter at have været jobsøgende og en smule retningsløs siden jeg blev færdig som jurist i marts måned, skulle der ske noget nyt i min hverdag og jobsøgning – og kurset tilbød en validering og udvidelse af mine selvlærte kompetencer fra mit arbejde som blogger og online kursusleder. Kompetencer som jeg rigtig gerne ville fylde min arbejdsdag ud med.

Efter 3 spændende uger stod jeg så klar med certificeringer i Google Analytics, Succes Onlines Digitale Værktøjskasse og det endelige ”Digital Koordinator” diplom. Jeg havde ikke bare fået valideret og udvidet mine selvlærte kompetencer – jeg havde også mødt en masse inspirerende mennesker, tillært en række nye kompetencer, fundet dybere ind til, hvad der gør min professionelle profil helt unik og fået et fornyet mod på søge en række spændende jobs.

Forløbets afslutning var et jobmatch-arrangement hos Københavns Erhvervshus. En række små og mellemstore virksomheder havde meldt sig på banen med behov for digitale kompetencer – og vi fik som ny-udlærte digitale koordinatorer mulighed for at møde dem til en slags speeddating for virksomheder og jobsøgende. Til denne begivenhed skulle min gruppe og jeg fremlægge vores løsningsforslag til den afsluttende case-opgave fra forløbet – og mens det var lidt nervepirrende, der foran alle virksomhederne, så viste det sig at være en rigtig god måde at blive set af nogle virksomheder, hvor jeg ville passe særlig godt ind, på. Således fik jeg talt med 4 forskellige virksomheder den aften – og blev efterfølgende kontaktet af nogle af dem, jeg ikke havde fået talt med.

Efter flere måneders kedelig jobsøgning med få resultater og ingen match, var jeg nu midt i en rivende udvikling og kunne mærke min professionelle stolthed og selvtillid vokse.

Samtidig havde jeg selv fået blod på tanden for at arbejde som digital koordinator kombineret med min juridiske baggrund, og havde derfor søgt en lang række jobs kort efter forløbet endte. Også her var der bid hos et par virksomheder, og jeg havde derfor 2 vilde uger med jobsamtaler hver dag. Det var jobsøgning på speed! Efter flere måneders kedelig jobsøgning med få resultater og ingen match, var jeg nu midt i en rivende udvikling og kunne mærke min professionelle stolthed og selvtillid vokse.

Pludselig stod jeg med 4 tilbud; 3 virksomhedspraktiker med mulighed for efterfølgende jobtilbud og 1 tidsbegrænset deltidsstilling.

Min verden var pludselig vendt lidt op og ned – nu var det mig, der skulle vælge til og fra. Det var et luksusproblem, for alle stillingerne var simpelthen så spændende.

Med vejledning fra Københavns Erhvervshus og min a-kasse, baseret på utallige samtaler med mit bagland, blev jeg enig med mig selv om at sige ja til deltidsstillingen, jeg selv havde fundet frem til og samtidig sige ”jatak” til en deltidspraktik hos Cocoa Invest – en spændende fin.tech-virksomhed, som jeg mødte til jobmatch-arrangementet.

Jeg føler lidt, at jeg har vundet i lotto nu, hvor jeg skal til at udforske 2 fantastiske stillinger og virksomheder på samme tid.

Hos Cocoa Invest skal jeg nu til at sidde med et stort koordinerende og opbyggende arbejde som led i deres digitale markedsføring og tilstedeværelse. Jeg skal bl.a.:

  • Lægge en kommunikationsstrategi
  • Udarbejde kundetyper
  • Udvælge trafikkanaler
  • Sætte sociale medier og nyhedsbreve op

Samtidig skal jeg have sat en række analyseredskaber op, lave lister med idéer til splittesting og optimering, og have sat mig ind i en masse lovgivning og information fra fin.tech-området. Jeg har selvfølgelig udarbejdet en sammenhængende plan for arbejdet og venter nu bare på, at praktikpladsen falder helt på plads hos Jobcentret.

Hvad der sker i fremtiden kan ingen jo vide – men en ting er sikkert: jeg har fundet min rette hylde, og jeg glæder mig til at tilegne mig en masse erfaring på området. Og kurset ”Bliv Digital Koordinator” har jeg selvfølgelig anbefalet til alle i mit netværk.

Share on FacebookShare on LinkedIn

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.