succes online
Vigtig milepæl for Succes Online
29/08/2017
Undervisere i Succes Online samlet til et event i september
Her er Succes Onlines stjernehold
13/09/2017
Vis alle

Når praktikanter gør en forskel!

Banner til blogindlæg om praktikanter til Succes Onlines blog

I forbindelse med fejringen af vores 2 års fødselsdag hos Adtimize har det været naturligt at reflektere over “rejsen” so far. En fantastisk spændende udviklingsrejse, der har lært mig ufatteligt meget om mig selv, som leder kollega og menneske. Reflektionen her har fokus på, hvilken værdi praktikanter har skabt for os, og hvilken værdi en praktikant kan give dig, som læser med.

Først lidt forhistorie

Siden Adtimize blev “født” i august 2015 har jeg også haft et enormt drive til personlig udvikling.

Motivationen bag dette drive har fra day one været at blive endnu klogere på mig selv og livet for at kunne skabe de optimale rammer og sparring for alle i familien Adtimize, som vi kalder os selv.

Da jeg selv blev 2 år havde jeg både lært at gå og løbe, og sådan er det jo som barn. Sådan har de første 2 år med Adtimize også været. En stor udviklingsproces, hvilket jeg elsker. Som ny virksomhed er der mange, der aldrig når så langt, at de “kan gå eller løbe” (andelen der “overlever” de første 5 år er lille).

Mindsettet til succes

Personligt har jeg altid vidst at, hvor der er vilje, er der vej, og med viljen kan du nå stjernerne.

Derfor giver det god mening, når man siger, at 80 % af det at få succes i livet bunder i det mentale, mens kun ca. 20 % er styret af de tilgængelige ressourcer.

Derfor er jeg også meget bevist om, at det rigtige mindset og passion vægter meget højt, når en ny person træder ind i “familien”. Samtidig har jeg med alderen fundet ud af, at jeg som menneske bliver endnu mere fuldendt, når jeg er “vokset” og har udviklet mig for derefter at kunne lære fra mig til dem omkring mig.

Ja, i dag ved jeg som 38-årig, at lykke ikke kommer af det, man får, men af det, som man bliver til, og når man bliver til mere, kan man gøre en større forskel for andre, som gør en selv endnu mere fuldendt.

Praktikanter med fut i

Få måneder efter startskuddet i efteråret 2015 fik jeg den idé, at det var interessant at teste af, hvor værdifuldt det var at tage praktikanter ind i teamet.

Vi var startet 4 personer på fuldtid d. 24. august plus en svensk praktikant. Alle tidligere kolleger. Rundt om bordet i min lejlighed i Ørestad blev første dag sammen sparket i gang med en fælles brunch. Patrik, vores svenske praktikant, tog fra første dag et kæmpe ansvar.

“Jeg kan lave hjemmesiden”, sagde han stolt. Vi var for alvor i gang med Adtimize, med speederen i bund. Et par måneder gamle blev Adtimize familien udvidet med to dygtige personer, der begge stadig i dag har vigtige roller.

En studerende fra CBS, der joinede vores AdWords team, og en Handelsøkonom fra CPH Business, der kom i lønnet praktik for de kommende 6 måneder med fokus på salg. Praktikken endte ud over en deltidsansættelse, der er planlagt til en fuldtidsansættelse, når overbygningen er taget færdig primo 2018.

Ud over at få en person ind i teamet med en sindssyg passion for at gøre en forskel, så endte vi, af ham, også med at blive indstillet til Danmarks bedste praktikplads. Selv om vi ikke vandt, og jeg faktisk hader at tabe, er jeg stadig stolt over den nominering, hvilket også bliver nævnt i vores opslag i jagten på kommende praktikanter.

Frem mod årsskiftet i slutningen af 2015 endte opslaget hos CPH Business ud i, at vi fik en del ansøgninger. 2016 var blevet sparket i gang, og Adtimize var blevet udvidet med 3 praktikanter. En markedsføringsøkonom, financial controller og multimedie designer.

Alle skulle være i praktik i 12 uger, som uddannelsen foreskriver det. Markedsføringsøkonomen og multimedie designeren havde efter de 12 uger mulighed for at skrive opgave om Adtimize og fortsætte praktikken på ca. halv tid i 2 måneders tid.

De 3 var alle valgt ud fra, at de skulle tage meget ansvar og vise deres passion. Alle 3 fik meget stort ansvar og for især 2 af de 3 var der ikke nogen at læne sig op af, da der ikke var andre i de afdelinger. For mig var det en mulighed for at se dem an, som var det en prøvetræning i en fodboldklub for at se, om der er et værdifuldt match.

Så praktikken var en gylden mulighed for at se, om deres kompetencer havde potentiale for Adtimize´s fremtid.

At de ekstra ressourcer er ulønnet, når jeg ser bort fra Handelsøkonomerne, der er i praktik i ca. 8 måneder, er jo bare en god mulighed for at skalere forretningen og teste nye muligheder af med minimal risiko.

Tilbage til vores 3 praktikanter

Efter endt praktik i første halvår af 2016, tilbød jeg alle 3 job. De 2 der fik tilbudt fuld tid er også på fuld tid i dag. Den sidste, der sad med vores bogholderi, fik tilbudt et deltidsjob, som hun måtte takke nej til pga. personlige årsager.

Siden hen har vi udvidet teamet med 2 andre på fuld tid, der allerede fra praktikken viste deres store værd. En af de to havde jeg med ude og holde oplæg for en ERFA gruppe, mens den anden holdt præsentation i et netværk, jeg deltog i.

Mit mål har altid været, at vores praktikanter skal være en lige så stor del af teamet, som dem der er på fuldtid. De er ikke i praktik for at brygge kaffe eller rydde af bordet efter vores fælles frokost.

Til gengæld får de deres frokost betalt, mens de ansatte selv bidrager.

I dag, d. 12. september 2017, har vi 3 praktikanter, der er startet i praktik d. 7. august.

De skal være her fuldtid i 12 uger og derefter på halv tid i ca. 2 måneder, mens de skriver opgave om Adtimize. Derefter må tiden vise, hvor vi står, og hvem der muligvis får tilbudt en fast stilling.

For ganske få dage siden har jeg valgt at tilbyde endnu en ambitiøs ung mand, der studerer på KEA, at joine familien som praktikant.

Han var blevet “brændt af” af en anden praktikplads, så nu har 4 praktikanter deres daglige gang på Lergravsvej 53.

Samtidig har vi på nuværende tidspunkt adskillige kandidater, der er på jagt efter en praktikplads med start januar. Flere samtaler er planlagt.

Og hvorfor ikke gøre en forskel for andre, når jeg har muligheden, og der er så mange praktikanter med fut i?

Share on FacebookShare on LinkedIn

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.