Sådan arbejder du med re-marketing på dine søgeannoncer
12/04/2018
Leadgenerering på Facebook i 5 simple steps
18/04/2018
Vis alle

Tre råd til dig der vil drive webshop

At drive en webshop er en rejse med op- og nedture undervejs. Jeg har selv drevet flere shops, og derfor har jeg selv haft hånden på kogepladen. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg har prøvet tabe en masse penge på fejltagelser. Men det er jeg glad for i dag, for man kan ikke købe sig til erfaring.

Nok om det. Her får du mine tre bedste råd til dig som webshop-ejer.

 

1 – Brug et system, du kan finde ud af

Det er meget essentielt hvorvidt man føler sig komfortabel i ens webshopsystem. Om det er Shopify, WordPress WooCommerce, Prestashop, Magento eller et helt andet system, så er der fordele og ulemper ved dem alle.

Det er vigtigt, at man som webshop-ejer kan skalere op i systemet og samtidig kan lave småændringer selv. Den 14. marts 2018 afholdte jeg et foredrag i København for DIBS by NETS omkring online succes, hvor jeg sammenlignede ovenstående fire systemer ift. bilmodeller.

  • WordPress WooCommerce – VW UP
    Lille og nem. Meget lille engangsbarriere. Tysk kvalitet. Billig i drift. Ikke stor nok til at køre på familieferie i.

 

  • Shopify – VW Passat

Stor og lækker. Lille til mellemstor engangsbarriere. Tysk kvalitet. Billig i drift. Stor nok til at køre på familieferie i.

 

  • Prestashop – Alfa Romeo Giulietta

Lille og sporty. Lille til mellemstor engangsbarriere. Italiensk kvalitet. Dyr i drift. Ikke stor nok til at køre på familieferie i.

 

  • Magento – Maserati Levante

Stor, sporty og lækker. Stor engangsbarriere. Italiensk kvalitet. Dyr i drift. Stor nok til at køre på familieferie i.


Kort opsummering

Vælger du at køre med WordPress WooCommerce, så kan du risikere at skulle skifte system relativt hurtigt. Shopify er derimod godt nok til at kunne køre rigtig store shops. Prestashop er til dels fint, men som reelt ikke noget jeg anbefaler, da en god shop kan være dyr. Magento er god hvis du er enterprise – ellers er den for farlig at spille op til dans med.

 

2 – Få 100% styr på logistikken

Ingen i hele verden kan få succes ved at pakke en pakke godt. Når man driver en webshop, er det vigtigt at kunne prioritere de vigtige opgaver.

Det kommer der kun ved hjælp af konkrete processer, og det behøver ikke være nogen jungle at sætte op. Det er blot helt konkret at vide, at der pakkes hver dag i et bestemt tidsrum. Det må ikke tage mere end to til tre minutter at pakke en pakke og sætte en label på. Logistikken skal køre på skinner ud fra konkrete processer, så du, som webshop-ejer, har muligheden for at skalere op uden at være bekymret for en svag logistik. For har du en svag logistik og vækster hurtigt, så kan det ende med sure kunder – og sure kunder spreder sig hurtigt som en steppebrænd.

Jeg kan anbefale, at man som webshop-ejer relativt hurtigt i processen finder et professionelt pakkehotel til at håndtere ovenstående.

 

3 – Yd en ekstraordinær kundeservice

God kundeservice er billig markedsføring. Der er tale om en effektiv sneboldseffekt. Faktisk er chancen for et returkøb op til 10 gange så stor. Dette er grunden til, at alle webshop-ejere skal køre retargeting kampagner på alle online kanaler.

 

Men du kan altså yde kundeservice før, under og efter et køb.

  • Før et køb

Tillid skabes lynhurtigt ved kundens første besøg. Det er oftest en rigtig god idé med en opdateret F.A.Q, der giver de potentielle kunder muligheden for at løse de problemer, der evt. vil opstå eller få svar på deres spørgsmål uden for kundeservicens åbningstider.

 

  • Under et køb

At have synlige kontaktinformationer i header/footer/topbar/sidebar/produkt- og kurvsiden er blot enkelte steder at nævne, hvor det kan være effektivt at have synlig kontaktinformationer.
Det skaber tryghed til kunden, at man konstant er klar til at hjælpe.

 

  • Efter et køb

Mulighederne er enormt store som webshop-ejer. Hvis du indfrier kundens forventninger og endda mere til, så smiler kunden.

F.eks. skal du altid fremsende trackingnummer på kundens pakke, levere pakken til tiden (gerne før) og have en mindre overraskelse i pakken (slik, personlig hilsen eller andet). Det er netop afslutningen på en handel, som kunden husker. Så den skal være god!

Share on FacebookShare on LinkedIn

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.