Coverbillede til indlæg om content marketing, skrevet af Camilla fra intoto - online markedsføring
1-2-3 Dræb din skriveblokering
07/08/2017
Banner til blogindlæg om praktikanter til Succes Onlines blog
Når praktikanter gør en forskel!
12/09/2017
Vis alle

Vigtig milepæl for Succes Online

succes online

2017 er året, hvor Succes Online fejrer den markante milepæl ved 30.000 underviste små- og mellemstore virksomheder. En milepæl der bl.a. er tilvejebragt ved hjælp af samarbejder med 72 af landets kommuner og erhvervsråd.

Et klart formål

Succes Online er skabt i et stærkt samarbejde mellem Erhvervsstyrelsen, Google, PwC, Dansk Industri, Dansk Erhverv, IT-Branchen, IVÆKST, FDIH og ASE med formålet om at hjælpe små- og mellemstore virksomheder (SMV’ere) til at få mere ud af internettets mange muligheder.

Solide resultater

Undervisningen af 30.000 danskeres digitale forretningsfærdigheder har ikke kun styrket kompetencerne hos mange SMV’er, men også skabt øget omsætning, vækst og nye arbejdspladser landet over. Digital oprustning betyder vækst og nye jobs hos danske SMV’ere.

– Helt konkret svarer næsten hver 10. af de adspurgte i seneste evaluering af initiativet, at de allerede seks uger efter træningen har ansat ekstra personale til at arbejde med digitale muligheder. Estimeret har Succes Online-træningen siden 2012 skabt tæt ved 3.000 nye arbejdspladser. Vel at mærke medarbejdere, der er ansat specifikt til at varetage digitale opgaver – hertil kommer så de medarbejdere, som virksomhederne har ansat for at følge med væksten.

Nethandlen boomer

Ifølge FDIH, der er partner i Succes Online, handlede de danske forbrugere for 57 mia. kroner på nettet i de første seks måneder af 2017. Det svarer til en vækst på 13% i forhold til forbruget i 1. halvår af 2016. Desværre bliver en tredjedel af forbruget – svarende til 38 mia. kr. om året – lagt i udenlandske netbutikker. Tallene taler for sig selv og understreger vigtigheden af digitalisering af flere små- og mellemstore virksomheder.

Share on FacebookShare on LinkedIn

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle vores gratis aktiviteter direkte i din inbox.