Gearede investeringer – er det en god idé?

Sponsoreret indhold:

Hvis du har investeret i aktier i den seneste tid, har du med al sandsynlighed opnået et fantastisk afkast. Aktiemarkedet buldrer derudaf, og alle, der ikke er med på toget, må føle sig efterladt på en perron bygget af negative renter.

Dem, der er med på toget, har imidlertid også noget at tænke over. For hvis aktiemarkederne genererer så høje afkast, som det er tilfældet i øjeblikket, er det måske værd at overveje at geare sin investering?

Hvad er en gearet investering?

En gearet investering er en investering for lånte penge. Hvis du f.eks. gerne vil investere 50.000 kr. i en aktie, men kun har 10.000 kr. til rådighed, kan du geare din investering med faktor fem. Det betyder reelt set, at du låner de resterende 40.000 kr., og dermed får en samlet investering på 50.000 kr. som ønsket. Det kan blandt andet lade sig gøre, hvis du investerer i aktier via cfd handel.

Hvilke fordele er der ved at geare din investering?

Fordelen ved at geare din investering er, at du kan opnå højere afkast. Lad os tage udgangspunkt i eksemplet fra før. Du har i alt 50.000 kr. investeret i en aktie – dine egne 10.000 kr. samt 40.000 kr. i gearing. Aktien stiger nu 20%, dvs. 10.000 kr. Dit afkast er dermed 10.000 kr. på en investering på 10.000 kr.; altså 100% afkast. Sagt med andre ord er det ikke kun gearingen, der femdobles ved en faktor fem – det gør afkastet også.

Hvad er så ulempen?

Den kvikke læser har nok regnet ud, at hvis det positive afkast femdobles, så gælder det samme også for et eventuelt negativt afkast. Og der er ganske rigtigt. Tager vi udgangspunkt i førnævnte eksempel endnu engang, så vil et fald i aktiekursen på 20% svare til et tab på 10.000 kr. – altså hele din egenkapital!

Tænk dig om, inden du gearer

Ovenstående viser blot, hvor kraftfuld et instrument gearing er. Og eksemplet er endda ”kun” med faktor fem – forestil dig blot, hvad der kan ske med en faktor på 10 eller højere.

Det betyder ikke, at det nødvendigvis er en dårlig idé at geare dine investeringer; i nogle tilfælde kan det endda være en rigtig god idé. Det er blot vigtigt, at du tænker dig om, inden du gearer løs, så du kender konsekvensen – og kan håndtere tabet – hvis kursen ikke udvikler sig, som du forventer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *