
Er du en af de mange danskere, der hvert år starter en ny virksomhed op i håb om, at det er det rigtige for dig? Eller er din virksomhed så småt ved at være godt kørende efter et par år på markedet?
Ligegyldigt hvor længe du har været i gang med din virksomhed, er det altid en god idé at sikre sig, at du og din virksomhed er godt beskyttet mod cyberangreb. Ifølge Kommunernes Landsforening frygter knap ni ud af ti danskere at blive offer for cyberkriminalitet. Og derfor kan det være en fordel for dig at fjerne den frygt allerede fra start, ved at sikre dig og din virksomhed mod et cyberangreb.
Nyopstartet virksomhed
Du har fået idéen til din virksomhed, og har nu valgt at springe ud i det. Regnskaber, moms, betaling af skat, synlighed på markedet og mange andre ting fylder din hverdag i opstartsfasen. Men selv om der er mange ting, man skal tage hensyn til, når man starter en ny virksomhed op, vil du i sidste ende takke dig selv for, at du også sørger for at sikre din virksomhed mod cyberangreb.
Hvis ikke du har gjort det fra start, kan du risikere, at vigtige dokumenter, aftaler eller lignende går tabt, hvis først en hacker har besluttet sig for at angribe lige netop din virksomhed.
Så på trods af de mange andre ting, du skal tage hensyn til i opstarten af din virksomhed, kan det være en god idé at sikre sig mod cyberkriminalitet. Det vil hjælpe dig og dine medarbejdere til at kunne sænke skuldrene, slette bekymringerne om cyberangreb og trygt kunne arbejde videre uden frygt for, at det man har lagt mange arbejdstimer i, en dag forsvinder ud i den blå luft, hvis først virksomheden bliver angrebet af en form for cyberangreb.